Referencer:





Amedia
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing
tlf 54 49 00 94
fax 54 49 00 77
info@amedia.dk

Design: Helga Gudmundsd.
e-mail: helga.g@mobilixnet.dk

Hvad er Virtual communities
Virtuelle communities kan oversættes med Interessefællesskaber på nettet.
Internettet er eminent til i mere eller mindre forpligtende form at forbinde mennesker uafhængigt af tid og sted.

Brugerne af et community behøver ikke at have mere end én ting til fælles, nemlig interessen i den pågældende ting. Det fælles udgangspunkt er imidlertid afgørende for, om et community kan fastholde sine interessenter, eller om det udvandes.


Netfællesskaber adskiller sig fra, hvad der i øvrigt foregår på nettet ved at indeholde en vis gensidig forpligtelse, en forståelse og udnyttelse af det interaktive og et ønske om kendskab til hinanden.

Dialogen forpligter både den deltagende, og den, der har stillet muligheden for dialogen op – man giver ordet til alle, og det skal man kun gøre, hvis man har mod på at lytte til det også.

Netværk skaber sig selv, tilpasser sig selv, udvikler sig selv og holder sig selv i live.
Netværk er ikke en institution, en metode eller en organisation – det er en ”organisme”, et ”sted” eller et ”arbejdsrum”.

Hvem kan bruge Virtual Communities
Et virtuelt netværk kan skabes af mennesker, der har svært ved at finde hinanden fysisk ude i det virkelige liv, men kan lige så ofte bestå af  mennesker, der er fysisk tilknyttet samme sted og have brug for at kunne ”tale” med hinanden uden hver gang at skulle gå ind i samme lokale og afsætte tid til et møde. Hovedsagen er, at de er interesseret i at dele viden.

Communities kan oprettes midlertidigt omkring enkeltstående begivenheder eller afgrænsede projekter, eller de kan etableres som langsigtede dialogforum for faglige diskussioner og erfaringsudvekslinger.
For  virksomheder, der seriøst varetager dialogen med kunderne, er et community uvurderligt i forhold til at få respons fra kunderne på virksomhedens produkter.
De fleste netværk opstår på baggrund af en fælles interesse, ja ligefrem passion for et område, men mange dør meget hurtigt hen, hvis der ikke også er et gensidigt udbytte for deltagerne.

Læs flere artikler om virtuelle fællesskaber