Dit professionelle netværk beskriver både, hvordan man som enkeltperson opbygger og vedligeholder netværk, og hvordan man som tovholder i et virtuelt fællesskab får gang i kommunikationen i gruppenetværk. Forfatteren Abelone Glahn har lang erfaring med rådgivning i netværk og virtuelle communities.
Dit professionelle Netværk - sådan tænder du kontakterne

Frie agenter koster 299.- plus porto og er på 350 sider
Frie agenter-
en praktisk bog til den, der vil arbejde med eller som freelancer

 

 

 

Amedia
Fjendstrupvej 2
4850 Stubbekøbing
tlf 54 49 00 94
fax 54 49 00 77
info@amedia.dk

NETWORKERS
Networkers er rollespillet for større grupper om netværksdannelse og videndeling. Deltagere har i spillet rollen som medarbejdere, der skal begå sig i netværk på tværs af de daglige strukturer i deres organisation.

FREMGANGSMÅDE
Ved spillets start trækker hver deltager tre kort. Kortene repræsenterer deres speciale, deres viden og en ide til et værdiskabende projekt i organisationen. Eneste oplysning til deltagerne er, at man skal afslutte spillet med en vis mængde værdikort for at vinde.

Networkers er et unikt spil, da der ikke fortælles om regler. Reglerne findes på de uddelte kort og deltagerne skal derfor selv forsøge at navigere sig igennem spillet. Det kan de kun gøre ved at dele deres viden med hinanden. Dermed starter videndelingen og arbejdet med at forsøge at navigere i et nyt netværk af mennesker med forskellig viden.

For at kunne arbejde og skabe værdi, skal hver deltager arbejde sammen med én eller flere andre. Jo flere personer og jo mere viden, man kan samle og koordinere, desto større og mere komplekse ting kan man udføre og desto mere værdi kan man skabe i spillet - og i overført betydning i virksomheden eller organisationen.

Hvis deltagerne er gode til at dele viden og netværke har de mulighed for alle at opfylde deres mål i spillet og vinde. Skulle de mod al sandsynlighed være dårlige eller uvillige til at dele viden og netværke, vinder ingen af dem. Efter kåringen af vinderne begynder refleksionen omkring spillet med henblik på at overføre læringen til dagligdagen. Oplevelsen kan danne grundlag for læring på flere essentielle områder i forhold til videndeling i netværk.

Spillet kan gives et universelt fokus eller kan rettes mod temaer i organisationen.

UDBYTTE
Networkers giver hver enkelt deltager en markant oplevelse af hvordan det er at arbejde i netværk og hvordan samarbejde i løst koblede systemer og skiftende projektgrupper fungerer. Det giver en mulighed for at eksperimentere med at dele viden, tage kontakt til andre og forhandle sine samarbejdsforhold i et netværk. Spillet er dermed en træning i at opbygge og anvende sine relationer. Ligeledes er spillet træning i at tage initiativ til og ansvar for sin netværksindsats i en organisation. Spillet belønner dem, der kan tage initiativ til og motivere andre til at finde sammen og kombinere deres viden.

Hver deltager vil opleve at arbejde sammen med mange andre deltagere. Det giver et særdeles godt udgangspunkt for reel netværksdannelse og videndeling i gruppen. Networkers er velegnet til store grupper, da man samarbejder med og møder mange andre deltagere. De fælles oplevelser vil åbne for videre refleksion, bekendtskab og socialisering.

Fakta  
Velegnet til Networking, videndeling, anvendte relationer,  samarbejdsforhold
Forudsætninger Alle kan deltage uden forudsætninger eller forberedelse
Antal deltagere 10 til 1000 deltagere
Varighed 1-3 timer, der deles ligeligt mellem spil og refleksion
Fysiske lokaler Lokale, hvor alle kan være til stede på een gang
Proceskonsulent Spillet faciliteres af Amedia
Kontakt Abelone Glahn ag@amedia.dk
Pris afhænger af deltagerantal