-
Du har måske en community på
nettet, men du ejer det
ikke, siger en rystet redaktør af USA's førende on-line community for landmænd
www.agriculture.com John Walter efter
at have glemt at spørge brugerne før en banal designændring på debatsiden.
Af
Abelone Glahn
@griculture
on line er
med sine 400.000 besøgende om måneden det førende on-line mødested for
amerikanske landmænd. Siden 1995 har mediekoncernen Meridith bag det næsten
100 år gamle blad Successful Farming været online med et stadig voksende
minisamfund.
Online
servicen bemandes af fem redaktører,
to salgsfolk og en lang række freelancere og tekniske eksperter, og adskiller
sig væsentligt fra andre lignende tjenester, der er udrundet af allerede
eksisterende medier: @gonline lægger hovedvægten på at høre landmændenes
stemme.
Gennem
snart seks år har særligt diskussionsgrupperne styret overskrifterne og
indholdet af dette minisamfund, som ud over redaktionelt stof tæller en online
forretning, auktion, annoncer, køb og salg, markedspriser, samt vejret ikke at
forglemme.
Chefredaktør
John Walter fortæller: - I vores meget benyttede diskussionsgrupper sidder
cirka 200 centrale brugere. De er utrolig respekterede af såvel brugerne som
redaktionen, og en lille håndfuld af dem er på vores lønningsliste, selv om
det mere for dem handler om at være med og dyrke lidenskaben. De følger hver
eneste dag med i nøjagtig, hvad der rører sig, og de meddeler dette videre til
den redaktionelle stab, som dels skriver historier ud fra dette, dels
topplacerer vægtige indlæg i det, vi kalder Top Talk.
-
De fem mest besøgte steder er nyhederne på siden, diskussionsgrupperne,
markederne, annoncesiderne og vejret. Hele minisamfundet bærer tydeligt præg
af, at det er landmændenes hjemmebane. Man kan simpelthen ikke overvurdere værdien
af at lytte til, hvad de siger og af deres engagement.
Men
for nylig gik det galt. Diskussionsgrupperne var vokset så meget, at det blev nødvendigt
at skifte opbygningen ud med noget, redaktionen mente var bedre og lettere at
bruge. De havde bare glemt at spørge landmændene først
-
Vi lancerede det nye debatforum en fredag eftermiddag – hvilket i øvrigt var
den første større fejl – og da vi mødte op mandag morgen, var der udbrudt
et regulært mytteri. Besøgstallet styrtdykkede på diskussionsforummet, og de
indlæg, der kom, var stort set kun overophedede ytringer om, at det nye forum
overhovedet ikke duede.
-
Der gik flere dage, før vi fandt ud af, hvad der var galt. Landmændene kunne
ikke se præcis hvilken person, der havde skrevet hvilket indlæg. ”Jeg er
ligeglad med at følge med i emnet Majs, jeg vil vide, hvad Joe mener, og jeg
vil læse, hvad netop Joe svarede den forrige”, fik vi at vide. Det kunne man
også, hvis man ofrede et klik , men landmændene ville have det, som de altid
havde haft det, ikke fordi de er konservative, men fordi de i bund og grund er
meget praktisk anlagt: if it isn’t broken, don't fix it.
-
Det værste var, at landmændene følte, vi handlede hen over hovedet på dem.
Det, der gjorde allermest ondt, var, at en lille gruppe på omkring 15 % af
brugerne, som er vores gode motivators, følte sig ramt allerhårdest – og de
forlod os simpelthen !
-
En særlig lille kerne bestående af ni landmænd besluttede sig for i et
kooperativ at køre det gamle forum videre. De købte navnet agriculturetalk.com,
hvor vores hedder talk.agriculture.com og ville også købe vores gamle
software. Denne stab af frivillige, der ofrer tid og hjerteblod, er essentiel
for en hvilken som helst community, og vi gør nu alt for at få dem tilbage, en
for en.
@gonline valgte ikke at gå tilbage til det gamle system, men at redde stumperne ved at bygge en nem vejledning op, lave help desks, skrive artikler, gå ind i kritikken og debattere med landmændene, og det lykkedes at vende nedgangen delvist.
-
Episoden var meget lærerig, og viste hvor sårbar et site bygget op omkring en
community kan være, hvis man ikke behandler folk respektfuldt. Mange redaktører
er focuserede på, hvordan de skal udvikle deres site – tænker visionært og
fremad; hvad skal det næste nye være? Vi skal også være visionære,
men vi må ikke sætte den interaktive
grundtanke over styr.
John
Walter er tydelig rystet af oplevelsen endnu, men ser et væsentligt perspektiv
for tænkningen omkring interaktivitet på nettet:
-
Måske er dette en del af den demokratiske proces, og en del, som er ganske ny
for de etablerede medier – hvordan inddrager du vælgerne, dine støtter, dine
medlemmer, læsere, i beslutningsprocessen. Vi
står overfor et paradigmeskift i vores ledelsesformer, og nye ledere bliver nødt
til at inddrage denne lydhørhed overfor græsrødderne. Man HAR måske en
community, men man EJER den ikke.